Om os
Orbesen Teknik Danmark – Automatiske ventilations åbnere
Idegrundlaget for Orbesen Teknik ApS startede tilbage i 1973, hvor Johannes Orbesen var ansat som produktionsleder hos Stelton A/S (kendt for et innovativt og trendsættende dansk design).
Her opstod ideen til den første automatiske vinduesåbner Sesam, opkaldt efter “Ali Baba og fyrretyve røvere”. Johannes Orbesen vandt i 1979 præmie for bedste opfindelse i en opfinderkonkurrence og dette motiverede Johannes til at starte egen virksomhed i 1981.
Siden har automatiske vinduesåbnere til hobbydrivhuse været kerneforretning og alle åbnere er fremstillet 100% i Danmark. I dag har firmaet et bredt sortiment af automatiske vinduesåbnere, som egner sig til alle slags drivhuse og vinduer.
Orbesen Teknik er i dag markedsleder og vinduesåbnerne eksporteres til hele verden.
Du er velkommen til at læse vores offentliggjorte artikel om Orbesen Teknik skrevet af Dagbladet Nordvestnyt.